Skiferie i en hytte har skistøvler på

Behøver jeg støvletaske?

Et spørgsmål der især skal overvejes, hvis du har dine egne skistøvler.
Nu har du altså dine skistøvler – er det så værd at investere i en taske til støvlerne?

Det korte svar er ja, men overvej dine behov og, hvor meget du vil investere i støvletasken.

Skistøvler skal altid være varme
Det virker måske fjollet at overveje om du på din skiferie, er i stand til at holde dine støvler varme, når du ikke bruger støvlerne, men det er ikke altid en mulighed! Stort set alle hoteller i skisportssteder har varme rum til dine ski og støvler, men har du lejet en hytte, er dette nødvendigvis ikke en mulighed!
Her kan en støvletaske gøre hele forskellen. Er du villig til at betale ekstra for en støvletaske, kan du få en med varme i!

Hvor god er du egentlig til at pakke?
Efter mange år afsted på ski kan jeg konkludere, at jeg først blev rigtig god, da jeg købte en støvletaske. Skistøvler og tasken er det perfekte life-hack til alle de små-ting du absolut skal have med på sådan en skiferie. Solbriller, solcreme, lommelærke og læbepomade. Det virker måske fjollet, men er det ikke bekræftende, at man har investeret penge i et produkt, som viser sig at have flere funktioner?

Men bliver det ikke lidt meget bagage?
Et spørgsmål, der er værd at stille, hvis man flyver på skiferie. Det kan variere fra selskab til selskab, så for at være på den sikre side, skal du henvende dig til det flyselskab du rejser med.
De fleste selskaber har dog en regel, der hedder: skiudstyr (dette kan være snowboards, ski, stave, støvler mm.,) der er pakket i en taske samt en seperat støvletaske, ses som ét stykke bagage.