Drengerøv på landevejen

5 tips til at blive en drengerøv på landevejen!

Her på siden handler meget om biler, god mad og vin. Men når Bourgognen og de røde bøffer sætter sine spor på sidebenene, så er der én ultimativ drengerøvssport: Landevejscykling!

 

Hvis man ikke kan træde, må man lire!

 

Nu tænker du sikkert: Jamen motionscykling, er det ikke gamle tykke mænd i alt for stram lycra? Jo. Det er det ofte. Vi har alle set dem, snegle sig afsted i siden af vejen i en stil der ligner en hjulbenet hval på en cykel. Men motionscykling er så meget mere end det!

Der findes næppe nogen sport hvor udvalget af udstyr er størrer end til landevejscykling, så er du en ægte grejfreak så hop op på de smalle hjul og kom ud på landevejen! For husk: Kan man ikke træde, må man lire!

Drengerøv på landevejen

Se prof ud uden at være det!

 

Sandheden er at ofte ser de fleste ikke ret prof ud første gang de hopper i det stramme tøj og bevæger sig ud på racercyklen. Men jeg har herunder samlet fem tips til hvordan DU kommer til at være mere lirens end dine makkere!

 

1: Klæd dig som en prof!

Få styr på tøjet! Du er på sortegrisen, så jeg ved du går op i dit udseende! Få noget tøj der sidder stramt, matcher i farver, køb en lækker hjem og vigtigst af alt: Hvide sko og høje sokker! Hvide sko og høje sokker ser bare godt ud, altid! Sokkerne skal gå til lige under lægmusklen, og selvfølgelig matche resten af tøjet!

 

2: Hold din cykel ren!

Det lyder åbenlyst skulle man tro, men mange glemmer det. Beskidte cykler har ikke noget at gøre på landevejen! Har du været ude i dårligt vejr, så vask din cykel og få den smurt ordentligt op igen! Profferne kører ikke på beskidte cykler, det gør du selvfølgelig heller ikke!

 

3: Alt under 50mm er tøsehjul!

Når det kommer til hjul, så er højere altid bedre. Højprofilerede carbon hjul ser bare bedre ud og så giver de endda en aero fordel! Få smidt nogle høje hjul på cyklen alt andet duer ikke!

Drengerøv på landevejen

4: Hold dit pokerfjæs!

Det her punkt er ikke noget du kan købe dig til. Det handler nemlig om at altid se cool ud og ligne at man er i kontrol, selv på det hårdeste stigninger. Hold din vejrtrækning stabil og undgå at vise smerte i ansigtet, lige meget om det gør ondt. De hårde hunde smiler altid lige før det sætter de andre!

 

5: Lær at lave en wheelie!

Wheelies er det ultimative partytrick. Du kommer aldrig til at bruge det, andet end når du skal vise dig frem. Men altså, det ser fedt ud, så lær det!

 

Med disse fem tips, er du godt på vej mod at være den mest lirens blandt dine cykelvenner! Hold den gode stil, og se godt ud når du sidder på cafeen og drikker en tiltrængt øl efter en varm sommertur, det er næsten vigtigere end træningen! 😉