Biceps

Det helt basale inden for styrketræning.

Barbell med vægtskiver

Hvad er dit mål?

Når man starter med at styrketræne, så skal man have forskellige ting for øje og vide hvad dit mål er – Vil du gerne tabe dig? Vil du gerne tage på og bygge muskelmasse? Eller måske bare opretholde en sund og rask krop?

Progression

Først og fremmest, så er du godt på vej, når du har fået bevæget dig ned i fitnesscenteret, men hvad gør du så derfra? Uagtet dit mål, så falder alle former for træning tilbage på ordet Progression, hvilket faktisk bare vil sige at blive bedre til det du gør. Når det omhandler styrketræning, så arbejder vi dog med ordet Progressive Overload, hvilket går ud på at du hele tiden sørger for at blive stærkere. Læs mere om hvordan Progressive overload fungerer i praksis her.

At lave progression over tid

Hold styr på din progression

Hvordan sikrer du dig så konstant og sikker progression? Det gør du ved at anvende en Trænings Logbog, hvilket er et redskab, som giver dig mulighed for at tracke dine løft. Du kan læse downloade og læse mere om Logbog her.

Fejl og myter i fitnesscenteret

Det sidste og mindst lige så vigtige emne jeg kort vil belyse, det er vigtigheden af at du laver din egen research omkring fejl, myter og Broscience, som alt sammen lever i bedste velgående rundt omkring i diverse fitnesscentre og generelt i hele fitness industrien.

Bruger du f.eks. alt for mange penge på unødvendige kosttilskud og supplementer, som enten slet ikke virker eller ikke har en effekt, fordi du i forvejen ikke har styr på din kost og/eller træning.
Supplement industrien kan være en vildledende jungle at finde rundt i, hvor man hurtigt kan bruge mange penge, uden at få nogle resultater for de penge.

Træning eller kost?

Hvad er vigtigst; Træningen eller kosten? Du har vel hørt den om, at fitness handler om 30% træning og 70% kost? Det er sandt nok, at uden en god kost kommer du ikke langt med at få mere muskelmasse, MEN du får absolut ikke større muskler uden træning. Så hvorfor ikke bare sige 100% træning OG 100% kost? Den tilgang og indstilling til tingene vil give dig langt hurtigere succes. Det garanterer jeg dig!

Du kan læse mere om Top 7 fejl mange nybegyndere begår i fitness her.